Skip links

Lange Liv – en konference om sund aldring

Vil du vide, hvordan du kan leve et sund, langt liv, så kom til offentlig gratis konference med en masse kloge hoveder indenfor aldringsforskning. Måske du også kan få målt din alder ud fra dit ansigt siger om din aldrig. Hør om aldringsure, om hvad miljøet gør, hvad man kan få ud af en biopsi, fordele og ulemper ved at tracke sig selv og meget mere. Se programmet nedenfor.

Konferencen er afslutningen på et 6 årigt aldrings-forskningsprojekt finansieret af Novo Nordisk Fonden. Den foregår 23.4. fra 15.00-17.30 i Københavns Universitets Festsal på Vor Frue Plads 4 i København.

Du kan melde dig til her – det er først-til-mølle. Hvis du får meldt dig selv og alligevel ikke kan, så vil vi blive glade for at du melder fra.

PROGRAM

Personlig medicin (præcisionsmedicin). Professor Majken Karoline Jensen, Københavs Universitet, tog hjem fra Harvard University for at drive Challenge-projektet. Hun fortæller om hvordan man kan målrettet medicin efter den enkelte patient og at man i fremtiden skal kunne se i en enkelt biopsi/vævsprøve, hvilken individuel behandling der er bedst for den enkelte. 

Age Clocks. Professor Lene Juel Rasmussen, Københavs Universitet, fortæller, hvordan måler vi biologisk aldring, og hvilke biologisk aldringsure (age clocks) kan man bedst bruge.

Miljøet omkring os og aldring. Professor Zorana Jovanovic Andersen, Københavs Universitet, fortæller, hvordan vi undgår, at luften og støjen slår os ihjel. Hvorfor er de ydre omstændigheder i vores liv så vigtige?

Kan man forudsige menneskers død? Professor Laust Hvas Mortensen, Danmarks Statistik, om hvordan vi mennesker ligner hinanden mere end end vi tror og derfor kan man bruge mønstre i data til at forudsige vores livsforløb og død med en vis præcision. 

Pause – Her vil nogle deltagere kunne få målt deres biologiske alder via ansigtets alder. Desuden snacks og snak. 

Fordele og ulemper ved selv-tracking ved professor Dorthe Brogård Kristensen, Syddanske Universitet. 

Sådan optimerer du dig selv til et langt og sundt liv ved læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen, Københavs Universitet

Paneldebat om de etiske dilemmaer. Hvor ligger de etiske dilemmaer i, at vi gør så meget for, at vi alle lever så godt – og dermed så længe – som muligt? Deltagere:

  • Lektor i videnskabsteori og forsker i præcisionsmedicin, Sara Green, Københavns Universitet
  • Læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen, Københavns Universitet
  • Professor og forsker i brugeradfærd og sundhed, Dorthe Brogård Kristensen, SDU 

Moderator og facilitator: Pernille Tranberg

Leave a comment